Flammeskæring og plasmaskæring

Dansk Autogen Service

Plasmaskæring med millimeterpræcision

Dansk Autogen Service har mange års erfaring i plasmaskæring

Professionelle løsninger!
Dansk Autogen Service leverer professionelle løsninger med plasmaskæring til mange forskellige brancher inden for den tunge industri. Blandt kunderne er vindmøllebranchen, skibsværfter, bygge- og anlægsbranchen samt fødevarebranchen. Vores mangeårige erfaring betyder, at vi har en fast og loyal kundegruppe, der kontakter os, når de skal have bearbejdet stålemner eller skal have fremstillet forskellige maskindele til de fleste former for tung industri. For blot at nævne et mindre udsnit, så har vi blandt andet leveret standseværktøjsplader, maskinstativer, magnetkærner, kæde- og tandhjul, lejebukke og tandstænger.

Vi har altid 7-800 tons på lager af de mest brugte stålkvaliteter som for eksempel Hardox og Weldox samt dekaperede plader og dørkplader, herudover har vi altid S235JR, S275JR, S355J2+N, P265GH og P275NL2.

Med mindre andet aftales, så leveres alle vores materialer med type 3.1 certifikat eller type 3.2 certifikat.

Plasmaskæring er en effektiv udskæringsmetode, der ved hjælp af meget høje temperaturer og høj skærehastighed sikrer en millimeterpræcis nøjagtighed.
Ved hjælp af cnc-styret plasmaskæring har vi fremstillet unikke stålemner og maskindele til blandt andet vindmøller og værktøjsmaskiner.

På trods af vores lange erfaring og tilfredse kunder, så er vi ikke gået i stå. Vi ønsker fortsat at udvikle os, så vi også i fremtiden er kundernes foretrukne samarbejdspartner, når de har emner der skal plasmaskæres. Vi er derfor åbne for nye opgaver og brancher, så kontakt os endelig hvis du sidder med en udfordring.

Benyt dig af vores ekspertise og erfaring inden for plasmaskæring!
De fleste af vores kunder har en klar ide om, hvordan deres emne skal udformes, når de kontakter os. Mange har også en tegning med mål og dimensioner samt en holding til stålkvaliteten. Men det er bestemt også tilladt at tage vores erfarne medarbejdere med på råd, når der skal udføres plasmaskæring. Efter mere end 60 år i branchen, har vi en stor ekspertise i stålkvalitet og plasmaskæring. Vi har egen tegnestue, der naturligvis gerne rådgiver dig til at finde de rette mål og dimensioner. Du kan ringe til vores afdeling i Jylland på 86 39 58 00 Eller til vores afdeling på Sjælland på 43 96 68 00

Vi hjælper altid gerne vores kunder med at finde frem til den bedste løsning inden for plasmaskæring af stålemner – hvad enten der er tale om en serieproduktion eller en enkelt unik ståldel.

Vi kan levere plasmaskæring i alle de gængse pladetykkelser – vores lagerbeholdning sikrer, at vi med meget kort varsel kan aflevere de fleste opgaver med en pladetykkelse fra 2 mm og op til 300 mm. Vi har gennem årene opbygget et bredt netværk af samarbejdspartnere, så hvis du ønsker en særlig pladetykkelse, eller en stålkvalitet vi ikke lige har på lager, så fremskaffer vi den hurtigt gennem vores gode forbindelser

Tilbud og kontakt!
Har du også emner der skal plasmaskæres, så ring til os og lad os tage en snak om opgaven. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud. Du er også velkommen til at kontakte os via kontaktformularen, og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Plasmaskæring hvis præcision er vigtig
Resultat af plasmaskæring